|
3BEE Fluegrej
|
|
3BEE FISKEGREJ |
|
|
Splejsning af flueliner  | Splejsning af flueliner med 3BEE krympeflex: |  (1) Før et stykke krympeflex på den ene flueline. Hvis du glemmer det, skal du trække krympeflex over hele den ene flueline, når først linerne er samlet. Det kan være ret træls. Start med et stykke krympeflex på ca. 4-6 cm. Længden kan justes efterhånden som man får erfaring med splejse flueliner. Krympeflex'en skal have en diameter der, efter krympningen, er en anelse mindre end den tyndeste flueline's diameter. Hvis fluelinen er 1,1 mm i diameter, vælges således enten en 2.0 mm 2X eller en 3.0 mm 3X, da disse begge er 1.0 mm efter krympning. | (2) Varm spidsen på fluelinerne. Så er det nemt at fjerne coatningen. Varm ca 5 cm coatning. Vam ikke for meget. Det kan ødelægge kernen. Hellere prøve til af et par gange. | (3) Fjern coatningen mens den er varm. Coatningen slipper nemt kernen, når den er varm. Fjern de yderste 5 cm. | (4) Sådan ser fluelinerne ud når de er klar til at blive sammen. | (5) Sy kernen fra hver flueline ind i den anden fluelines center. Hvis du har en kerne der er hul indeni (som en flettet kerne er det), kan du sy kernen fra hver flueline ind i den anden fluelines kerne. Hvis dine kerner ikke er hul indeni, så sørg for at kernerne ligger helt op af hinanden inden i coatningen. Vent med at trække linerne helt sammen så coatningerne mødes. Lad ca. 1-2 cm stå åbent. (se næste steps) | (6) Giv kernerne en klat lim Lige inden man trækker fluelinerne helt sammen, kan man give kernerne en lille klat lim i midten af samlingen for at sikre holdbarheden. Det vil være en fordel med en fleksibel lim. Tip: Limen er ikke nødvendig for alle typer flueliner. Prøv dig evt. frem | (7) Træk samlingen sammen. Træk i enderne af kernen fra de 2 flueliner indtil coatningen fra fluelinerne mødes. Træk samlingen sammen inden limen er hærdet op. | (8) Fjern overskydende ender. Klip eller skær de overskydende ender fra fluelinernes kerner af. Skær helt inde ved coatningen. Tip: Vent evt. med at klippe enderne af, indtil limen er hærdet. Så risikerer du ikke at ødelægge loopet ved videre behandling. | (9) Skub krympeflex'en på plads. Den krympeflex som har ventet på den ene flueline siden step 1, skal endelig bruges. Skub den hen så det er midt for samlingen. | (10) Splejs samlingen. Varm krympeflex'en op og lad coatningen smelte sammen. Når coatningen fra de 2 flueliner er løbet sammen, har du en fin overgang og en stærk samling. Pas på ikke at varme så meget at kernerne bliver beskadiget. | (11) Fjern krympeflex'en. Når krympeflex og coatning er kølet ned, kan krympeflex'en forsigtigt fjernes. | (12) Tillykke! Du har nu splejset 2 flueliner sammen. God fisketur!! | OBS: Metoden virker ikke på alle liner! Om metoden virker, afhænger dels af fluelinens kerne (den indre "tråd" der giver fluelinen sin styrke) og dels af fluelinens coatning (det yderste lag). Metoden virker bedst med en kerne af flettet materiale, da denne ofte holder til mere varme end en monofil line. Ofte er coatningen i en flydende flueline nemmere at arbejde med, end en synkeline. Dette skyldes de tilsætningsstoffer der bliver brugt for at opnå den rette synkehastighed på fluelinen. Køb klar krympeflex på www.3bee.dk Svejsning af flueliner kan bruges til mange formål. Læg hovedet i blød og du kan sikkert få nogle fine ideer ;-) En særlig tak til Chan Nguyen - for at dele hans metode med os andre ;-) | |
|
|
|
|
|
|
3BEE Fiskegrej - Faaborgvej 49, st - DK-5250 Odense SV - 3bee@3bee.dk - - - Mere info: Klik her
|
|
|
Aktuelt / nyheder
|
VIND Fiskegrej:
Tilmeld dig nyhedsbrev og deltag i lodtrækning.
Næste præmie:
For 200.- kr 3BEE fiskegrej - efter eget valg.
|
LINKS:
|
|
Apps til Android
|
Konditionsfaktor
|
Sol og måne
|
|
|